10 gode råd mod stress

1. Du skal mærke dine stresssignaler

Noget af det vigtigste du kan gøre for at lære at tackle stress, er at mærke dine stresssignaler. Ved at lære om grønne, gule og røde stresssignaler kan du se, hvor stresset du er. Læs om kroppens stresssignaler her.

2. Du skal være fysisk aktivZen-mindfulness-Stones

Fysisk aktivitet fjerner stresshormoner fra din krop. Når du er i god form er din krop mere robust over for stress. Dyrk 20-30 minutters moderat motion dagligt.

3. Du skal slappe af mentalt

Når du er stresset, kører din hjerne hurtigere. Den er fokuseret på at løse stresssituationen. Tankerne summer rundt i dit hoved. Det er vigtigt, at du lærer at slappe af mentalt. Lyt til hver dag til guidede mindfulness, meditation eller afspænding.

4. Du skal sove nok

Når du er stresset, går det ofte ud over din søvn. Og netop når du er stresset, har du behov for ekstra søvn og søvn af god kvalitet.

5. Du skal skrive alt ned

Du skal skrive alt ned, specielt hvis du er stresset. Aflast din hjerne ved at skrive alt ned, så du aflaster din overbelastede hjerne og bruger din hjernekapacitet på det der er vigtigt for dig.

6. Du skal prioritere

De fleste af os har mere vi vil og skal, end hvad vi kan nå. Det kan både være arbejdsmæssigt og privat. Indse, at du ikke kan nå alt! Prioriter de 3 vigtigste ting hver aften og start næste dag med at lave de 3 ting før alt andet.

7. Du skal se på det gode

Hvis du har 10 ting på din “to-do-liste”, og når at lave de 5, hvad tænker du så på? De 5 ting som du ikke nåede? Eller de 5 ting som du nåede? Du skal lære at tænke på det, du har nået, det du kan, det du har osv. Noter 3 positive ting ned hver dag i en glædes-/taknemmelighedsdagbog.

8. Du skal være proaktiv

Er det de andres skyld? Det er det måske, men hvad hjælper det dig? I det øjeblik du fokuserer på, hvad DU selv kan gøre, sker der hurtigt meget. Og hvis du ikke kan gøre noget, så skal du lære at ACCEPTERE situationen. Du skal lære at sige PYT.

9. Du skal passe godt på dig selv

Du er den vigtigste person i dit liv!Sørg for at tage din egen “iltmaske” på først. Gør noget for dig selv. Vær god ved dig selv. Så får du det bedre. Og så kan du være mere for din familie og dit arbejde.

10. Du skal have et “helt” liv

Du skal have balance i alle områder i dit liv. Blot ét enkelt dårligt område kan påvirke hele dit liv negativt. Find ud af hvad du kan gøre for at blive mere og glad og tilfreds med dette livsområde og fokusér på dette område i den næste måned.

 Kilde: Bjarne Toftegård, Forebygstress Aps

 

Har du brug for konkret vejledning og støtte til at lære at forebygge og reducere stress, så tilbyder jeg disse effektive og gennemprøvede stresscoachingforløb:

1:1 Personlig Stresshåndtering og  

1:1 Stresshåndtering for Særligt Sensitive

 

pige på badebro

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *