At være med det, der er…

When you lose touch with inner stillness, you lose touch with yourself.

When you lose touch with yourself, you lose yourself in the world.’

Eckhart Tolle

I går var det den 20. marts og FN’s første International Day of Happiness – en dag der skal inspirere til en lykkeligere verden, hvor succes ikke kun måles i BNP og økonomisk vækst.

Danskerne er år efter år landet i toppen af OECD’s lykkebarometer, så vi burde jo have vores lykke på det tørre.

Og alligevel er alt ikke lutter idyl, for vi er paradoksalt nok også et land, hvor mange lider af stress, depression og har et stort forbrug af lykkepiller.

Jeg møder ofte mennesker, der siger, at de er trætte af den evige stræben efter mere. Trætte af hamsterhjulet. Trætte af de uendelige to do-lister. Bare trætte…

Og vi kender det nok alle sammen. Når det hele kører for hurtigt. Når der er for mange bolde i luften. Når vi ikke får sagt fra hverken over for os selv eller vores omgivelser. Når der er ikke er tid til at mærke os selv og hvad der er vigtigst lige nu..

Når der er alt for meget GØREN og HANDLEN. Og alt for lidt VÆREN.

Det er ikke sundt eller lykkefremmende på den lange bane. Men det kan være svært at gøre noget ved, når du befinder dig i den daglige centrifuge.

Men prøv alligevel. Tag en beslutning om at stoppe op lige nu og bare VÆR MED DET, DER ER.

Vær med situationen som den er lige nu, vær med alle dine tanker og følelser uanset hvordan de er, træk vejret, smil til dig selv og mærk at anspændtheden måske giver bare en lille smule slip.

Mindfulness giver dig redskaber, der kan få dig tilbage til nuet og give dig følelsen af ro i sind og krop.

Her får du et par enkle måder, som tager dig fra gøren til væren på et øjeblik:

  • Tag en pause. Giv dig selv lov til at smække benene op og sig, at nok er nok.
  • Kom til stede lige nu. Åben dine sanser – se, lyt, mærk, smag og duft: lyt til dit barn, smag på kaffen, kig din kæreste i øjnene i bare 10 sek.
  • Træk vejret. Stop op og bare læg mærke til dit åndedræt ind og ud af kroppen.
  • Sid i stilhed. Find et roligt sted og bare sid og fornem stilheden uden at gøre noget.

Og spørg dig selv: ’Hvad er det egentlig, der er det vigtigste i dag?’

Måske er det vigtigste i virkeligheden noget andet end det du troede stod øverst på to do-listen.

Måske er det at ringe til en ven og få en god snak. Måske er det at lade rodet ligge og komme ud i naturen. Måske er det vigtigste at lukke ned for computeren og tage dig et afslappende fodbad.

Påskeferien står for døren og måske kan du i de kommende fridage finde tid til lidt mere væren og mærken efter.

Hvis du har lyst til at lære mindfulness eller har brug for inspiration til at komme i gang med mindfulness igen, så starter jeg et nyt 4 ugers kursus i mindfulness den 8. april. Læs mere HER

Jeg ønsker dig en nærende og nærværende påske.

Kærlig hilsen
Natalina

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *