Self-Compassion – mød dig selv med venlighed frem for selvkritik

 

iloveme

 

I vores kultur er der udtalt fokus på præstation, vi skal helst være den bedste til det hele, score 12-taller til eksamen og på mange arbejdspladser eksisterer der en udpræget nul-fejls-kultur.

Når kun det bedste er godt nok og fejl er et “no go”, så stiller vi ofte helt urealistisk store krav til os selv og hvis vi fejler, så kommer vores indre kritiker på banen og banker os mentalt på plads med en hård indre stemme.

 

Men der findes et modspil til den indre kritiker – det som man på engelsk kalder Self-Compassion

 

“Jeg gjorde mit bedste”

“Det er menneskeligt at fejle

“Jeg ville ønske, at jeg havde gjort det bedre, men det er trods alt ikke verdens undergang”

Disse udsagn er eksempler på, hvordan du taler til dig selv med en indre stemme baseret på self-compassion – det vil sige at du møder dig selv med en venlig og medfølende holdning.

Umiddelbart kan sådan en venlig og forstående indre stemme virke som et svaghedstegn eller lyde som en dårlig undskyldning eller et forsøg på at løbe fra sit ansvar.

Men rent faktisk ligger der i denne self-compassion attitude en masse ressourcer og energi, der kan støtte os i at nå vores mål, reducere stress og styrke vores fysiske og psykiske robusthed.

Forskningen taler sit tydelige sprog

Banebrydende forskning gennem de senere år viser nemlig, at Self-Compassion har utallige helt konkrete og målbare fordele.

Studier viser bla. at self-compassion praksis over tid har en positiv effekt på kvinder med et negativt selvbillede, krigsveteraner med PSTD, stressede forældre til autistiske børn og mennesker, der lider af eksamensangst og frygt for at tale i forsamlinger.

Den amerikanske psykolog Kristin Neff er pioner inden for forskning i Self-Compassion og forfatter til bogen “Self Compassion – stop beating yourself up and leave insecurity behind”.

Du kan læse mere om den omfattende forskning på Kristins hjemmeside self-compassion.org

 

Self-Compassion er ret enkelt: Det handler om at behandle dig selv med samme venlighed, forståelse og medfølelse, som du behandler andre mennesker med.

 

Desværre er realiteten nogen gange den, at vi taler meget mere kritisk og hårdt til os selv, end vi nogensinde ville tale til en anden.

Det kan være svært helt at forstå at vi har en så kritisk indre dialog.

For det er jo noget, der sker helt ubevidst.

Det er det sprog, vi er vant til at bruge over for os selv.

Ofte har vi lært det på et meget tidligt tidspunkt i vores liv.

Og mange tror at det er motiverende at give sig selv et mentalt spark i r**** og at det er den bedste måde at få tingene gjort på.

Sandheden er, at det er langt mere effektivt at motivere dig selv med venlige ord og omsorgsfuld mental støtte.

Det er vigtigt at sige, at self-compassion handler IKKE om at lade som om du har vundet eller er lykkedes, når du rent faktisk har fejlet.

Det betyder bare, at du er forstående og medfølende over for følelsen af at være en fiasko eller følelsen af utilstrækkelighed.

Self-compassion handler om at acceptere alle aspekter af os selv og vores adfærd – at være ærlig, ikke-dømmende og at være i stand til at tilgive os selv.

NYHED i Denmark: 8 ugers Mindful Self-Compassion-kursus 

Jeg glæder mig så meget til at holde dette Mindful Self-Compassion-kursus sammen med Anita Hansen, der er psykolog, afspændingspædagog og mindfulness lærer.

 

Mindful Self-Compassion-kurset giver dig de nyeste evidensbaserede redskaber til at leve livet mere fuldt og hjerteligt.

 

Kurset starter 15. september.

8 tirsdage fra kl. 17.30-20.00 i Charlottenlund

Begrænset antal pladser.

Læs mere om kurset i Mindful Self-compassion 

Hvis du vil vide mere om Self-Compassion, så tjek disse links:

Hvad er Self-Compassion?

Hvad er Self-Compassion IKKE?

De 3 elementer i Self-Compassion

 

 


Parse error: in /var/www/mindfulmoment.dk/public_html/wp-content/themes/mindfulmoment9/index.php(49) : runtime-created function on line 1

Fatal error: Function name must be a string in /var/www/mindfulmoment.dk/public_html/wp-content/themes/mindfulmoment9/index.php on line 49