Hvad nu hvis du ikke behøver at at ændre noget?

Når vi praktiserer mindfulness lærer vi at rumme os selv og møde os selv med venlighed og omsorg. Med fuld accept af, at vi er helt OK som vi er.

Jeg oplever ofte at deltagerne på mine kurser i mindfulness har svært ved at rumme sig selv med en venlig og omsorgsfuld attitude.

Det ligger desværre mere naturligt for mange at være hårde og kritiske over for sig selv.

Livet lærer os at fokusere på vores fejl og mangler fremfor at glædes over vores styrker og vise os selv omsorg, når noget er svært.

iloveme

Som det siges i digtet herunder, så har vi ofte en kritisk indre stemme, der spørger:

Hvorfor er jeg så sjældent det menneske, jeg virkelig ønsker at være?

Det kunne slet ikke falde os ind, at det måske er det forkerte spørgsmål vi stiller os selv!

I stedet kunne vi jo spørge:

Hvorfor ønsker jeg så sjældent at være det menneske, jeg virkelig er?”

Det er altid en stor glæde at være vidne til, hvordan kursusdeltagernes holdning til sig selv ændrer sig i løbet af et kursus –  at de som ugerne går viser større og større medfølelse og venlighed over for sig selv.

Vores moderne vestlige kultur fremmer en evig stræben efter noget der er bedre – og livet kan blive et konstant pres for at forsøge at være perfekt og succesfuld på alle områder af livet. Hvis vi ikke er det, så dømmer vi os selv hårdt.

Mindfulness inviterer dig til at give slip på den evige stræben og bare være med dig selv og dit liv lige som du er og lige som dit liv er lige nu”. Når vi praktiserer mindfulness finder vi lidt efter lidt ind til en indre fred og her får vi øjnene op for  livets enkle glæder.

Vi husker igen, hvad det er vi virkelig holder af, hvad der er det vigtigste i vores liv.

Vi bliver nærværende, vi lægger mærke til skønheden i naturen. Vi ser igen “det sublime i det ordinære”.

Vi mærker os selv og vores liv lige her og nu.

Og giv nu dig selv et øjeblik til at nyde dette smukke digt:

What if there is no need to change? by Oriah Mountain Dreamer

What if there is no need to change?
No need to transform yourself
Into someone who is more compassionate, more present, more loving, or wise?
How would this affect all the places in your life where you are endlessly trying to be better, or different?

 

What if the task is simply to unfold
To become who you are already are in your essential nature –
Gentle, compassionate, and capable of living fully and passionately present?

 

What if the question is not,
Why am I so infrequently the person i really want to be?
But ‘why do i so infrequently want to be the person i really am?’
How would this change what you think you have to learn?

 

What if becoming who and what we truly are happens not through striving and trying
But by recognising and receiving the people and places and practices
That are for us the warmth of encouragement we need to unfold?
How would this shape the choices you make about how to spend today?

 

What if you know that the impulse to move in a way that creates beauty in the world
Will arise form deep within
And guide you every time you simply pay attention
And wait.

 

How would this shape your stillness, your movement,
Your willingness to follow this impulse
To just let go
And dance?

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *