Mindful SELF-COMPASSION – 8 ugers kursus

Længes du efter at skabe gode, varige forandringer i dit liv?

 

Er du træt af at så være hård og kritisk over for dig selv?

Trænger du til at mærke det, der er vigtigt og holde fast i det?

Vil du finde styrken i sårbarheden og føle dig mere hel?

 

Mindful Self-Compassion (MSC) er et evidensbaseret 8 ugers kursus – en udviklingsrejse – der bygger på de allernyeste metoder til at opbygge mental robusthed og indre styrke.

Vi lærer at kunne være i kontakt med og rumme svære følelser med venlighed, tillid og fleksibilitet. På samme måde som vi rummer og viser omsorg over for en ven, der har det svært.

Banebrydende forskning viser, at MSC styrker vores fysiske og psykiske sundhed, velvære, gode relationer og øger vores generelle funktionsevne i hverdagen. Du bliver bedre til at holde fast i det, der er vigtigt for dig og handle på det.

 

Hvem kan have glæde af mindful self-compassion?

MSC 8 ugers kurset er for alle, der ønsker at øge evnen til self-compassion både i privatlivet og på jobbet. MSC kurset kan især anbefales til

  • Dig, der ofte er hård og kritisk over for dig selv, når du begår fejl eller ikke lever op til dine egne (høje) forventninger til dig selv
  • Dig, der føler dig stresset, overtræt og har svært ved at sætte grænser over for andre mennesker – både på jobbet og i familien
  • Dig, der ved at du er særligt sensitiv og har svært ved at finde balancen i en ”ikke altid så sensitiv verden”, ofte overvældes af svære følelser herunder følelsen af ikke at være god nok
  • Dig, der arbejder med mennesker og professionelt drager omsorg for andre og ofte føler dig drænet og mentalt træt.

 

Self-compassion er en modig attitude, der gør en forskel

Self-compassion kan læres af alle, også dig, der ikke oplevede, at du blev set eller mødt i barndommen eller som oplever det akavet og ubehageligt at være venlig mod dig selv.

Self-compassion er en modig mental indstilling, som hjælper os til at turde møde ubehagelige følelser, også den smerte og det ubehag som vi ubevidst påfører os selv ved at være selvkritiske og lade os overvælde af tankemylder og bekymringer.

Self-compassion giver os en følelsesmæssig styrke og robusthed som gør det lettere at indrømme vores fejl, motivere os selv med venlighed og tilgive os selv, når det er nødvendigt.

 

Forskningen taler sit tydelige sprog

Der er allerede lavet en lang række videnskabelige studier af effekten af self-compassion og resultaterne viser at en daglig self-compassion praksis er stærkt forbundet med oplevelsen af følelsesmæssig velvære, mindre stress, angst og depression, en bedre en evne til at holde fast i sunde vaner som fx kost og motion og til at udvikle mere tilfredsstillende relationer til andre.

”A moment of self-compassion can

change your entire day.

A string of such moments can

change the course of your life”

Christopher Germer

 

8 ugers kurset lærer dig de allernyeste teknikker til at

  • Stoppe med at være så hård ved dig selv og motivere dig selv med venlighed og forståelse frem for med selvkritik
  • Håndtere svære følelser og situationer med større lethed
  • Transformere udfordrende relationer ved at støtte og anerkende dig selv
  • At drage omsorg for andre – professionelt eller privat – med større overskud og sindsro
  • At sanse, nyde og værdsætte livet og dig selv
  • At integrere mindfulness og self-compassion i dagligdagen
  • Have índsigt i teorien og forskningen i mindful self-compassion

 

8 sessioner og et stilheds-retreat

MSC-kurset indeholder 8 ugentlige sessioner á 2,5 timer og et fire timers stilheds-retreat. Det er vigtigt at du så vidt muligt kan deltage i alle sessioner.

Her får du et overblik over sessionerne:

Session 1: At opdage mindful self-compassion

Session 2: At praktisere mindfulness

Session 3: At praktisere kærlig-venlighed

Session 4: At opdage din indre medfølende stemme

Session 5: At leve med dybde og mening

Retreat: 4 timer med stilhed, fordybelse og selvomsorg

Session 6: At håndtere svære følelser

Session 7: At transformere udfordrende relationer

Session 8: At sige JA til dig selv og dit liv

 

Sådan foregår 8 ugers kurset

På MSC-kurset lærer du de nye redskaber gennem meditationer, øvelser, korte oplæg, gruppedialoger, refleksion og øvelser alene og i små grupper af 2 eller 3 personer.

Der vil hver gang være forslag og inspiration til træning derhjemme i form af guidede meditationer og øvelser du kan afprøve i praksis. Intentionen er at du får en direkte oplevelse med self-compassion og dermed udvikler nye mentale og følelsesmæssige ressourcer, der kan integreres i dit liv og din hverdag.

MSC er primært et kursus i compassion træning og ikke et kursus i mindfulness eller meditation, selvom mindfulness er grundlaget for mindful self-compassion. Det er ingen forudsætning for at deltage at du har erfaring med meditation.

MSC er ikke terapi, da formålet er at opbygge følelsesmæssige ressourcer fremfor at tage fat i gamle sår. Positiv forandring sker af sig selv, når vi udvikler evnen til at møde og rumme os selv på en mere venlig, forstående og omsorgsfuld måde.

I processen med at lære self compassion øver vi os i at få en større evne til at rumme og hele de svære følelser og det er derfor naturligt at der kan komme svære følelser op undervejs i kurset. Som MSC-undervisere har vi altid fokus på at skabe et trygt og støttende rum, hvor processen kan folde sig ud og evnen til omsorg og medfølelse med os selv og andre udvikles.

 

Næste MSC-kursus starter 12. januar 2016 i Roskilde

Tid: 8 tirsdage kl. 16.30-19.00.

Datoerne er 12.,19., 26. januar, 2., 9. februar og 1., 8., og 15. marts.

+ halvdags retreat lørdag 5. marts kl. 9.00-13.00.

Sted: Ro’s Kilde Helsecenter, Vindingevej 34E, 4000 Roskilde

Pris: kr. 4.900,00 inklusiv MSC undervisningsmappe og 8 guidede MSC meditationer.

Du kan betale beløbet i to rater á 2.450 kr. eller tre rater á 1.650 kr.

Tilmelding til mail@natalinakofoed.dk

Er du i tvivl om kurset er noget for dig, er du velkommen til at kontakte Natalina på telefon 22 92 18 52 eller mail mail@natalinakofoed.dk

 

Undervisere

Natalina Kofoed og Anita Hansen

Vi er begge uddannet MSC undervisere hos Kristin Neff og Christopher Germer, som har udviklet Mindful Self-Compassion kurset.

Anita er uddannet psykolog og afspændingspædagog. Hendes speciale er mind-body medicine, og hun har virke som erhvervspsykolog og med privat praksis. Anita har undervist i mindfulness gennem de sidste 9 år.

Natalina er uddannet coach, mindfulness lærer og cand.jur. Natalina holder kurser og individuelle coachingsamtaler primært med fokus på håndtering af stress og særlig sensitivitet. Natalina har undervist i mindfulness i de sidste 5 år og har 15 års erfaring som HR udviklingskonsulent i offentlige og private organisationer.

 

Vil du vide mere?

Læs mere på Natalinas hjemmeside: www.mindfulmoment.dk/mindful-self-compasion

Læs mere om forskningen i MSC på Kristin Neffs hjemmeside: www-self-compassion.org

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *