NYT: Self-Compassion Workshop

‘Stop din indre kritiker

og vær din egen

kærlige ven’

 

 

HJERTE

 

Taler din indre kritiske stemme alt for højt?

Ser du kun dine fejl og din utilstrækkelighed og ikke dine styrker?

Er du bedre til at passe på andre end på dig selv?

 Så er du IKKE alene!

At holde af og acceptere os selv som de perfekt uperfekte mennesker vi er, kan for mange være en af livets største udfordringer.

Det kan nogen gange føles som om du er din egen “værste fjende”

Og når du fokuserer på dine fejl og mangler er det svært at have tillid til dig selv og synes at du er god nok.

Men det kan læres!

Self-Compassion betyder, at vi bliver gode til at behandle os selv på samme måde som vi behandler de mennesker vi holder allermest af.

Hvis du synes at det lyder som noget for dig, så er du velkommen på denne intensive workshop, hvor du bliver introduceret til self-Compassion, som en nænsom og effektiv vej til at udvikle et mere venligt og omsorgsfuldt forhold til dig selv.

 

Få de nyeste evidensbaserede redskaber til at leve dit liv mere fuldt og hjerteligt

 

Workshoppen er for alle, der ønsker at øge evnen til self-compassion både i privatlivet og på jobbet.

Workshoppen kan særligt anbefales til:

  • Dig, der ofte er hård og kritisk over for dig selv, når du begår fejl eller ikke lever op til dine egne (høje) forventninger til dig selv
  • Dig, der føler dig stresset, overtræt og har svært ved at sætte sunde grænser over for andre  – både på jobbet og i familien
  • Dig, der ved at du er særligt sensitiv og har svært ved at finde balancen i en ”ikke altid så sensitiv verden”, ofte overvældes af svære følelser herunder følelsen af ikke at være god nok
  • Dig, der arbejder med mennesker og professionelt drager omsorg for andre og ofte føler dig drænet og mentalt træt.

 

Genfind dine indre ressourcer i et støttende fællesskab

 

Workshoppen giver dig inspiration og redskaber til

  • At (gen)finde din indre venlige og medfølende stemme
  • At rumme og berolige dig selv, når du har det svært og lindre indre uro, ubehagelige følelser og tankemylder med varme og venlighed
  • At bruge selvomsorg og selvkærlige ritualer til at støtte dig i at føle dig styrket, groundet og have tillid til dig selv.
  • At lære teknikker til at fylde dig selv op, så du ikke dræner dig selv i samvær med andre mennesker
  • At  bruge dit kærlige nærvær aktivt i din hverdag – både over for dig selv og andre – og dermed skabe større livsglæde og trivsel
  • At tage første skridt til din egen plan for en selvomsorg-praksis, der støtter dig i at være din egen kærlige og omsorgsfulde ven

 

Lær at skabe selvkærlige åndehuller i hverdagen

Sådan foregår workshoppen

  • Workshoppen er oplevelsesorienteret og dagen veksler mellem korte oplæg fulgt af meditationer og uformelle øvelser. Der vil være tid til refleksion, dialog og spørgsmål undervejs.
  • Du kommer til at prøve nye hjertebaserede meditationer og øvelser, der hjælper dig til at møde og rumme dig selv på en venlig og omsorgsfuld måde
  • Intentionen er at give dig en oplevelse af hvad self-compassion er i praksis og du vil gøre dig dine egne erfaringer med hvordan det mærkes kropsligt, følelsesmæssigt og mentalt, når vi er møder og rummer os selv med venlighed og omsorg.
  • Jeg lægger stor vægt på at skabe en uformel og afslappet stemning og et trygt og støttende rum, hvor sammen gør os erfaringer med de nye redskaber og evnen til omsorg og medfølelse med os selv og andre udvikles.
  • Der vil min. 6 og max. 10 deltagere på workshoppen

Materiale og lydfiler

  • Du får workshoppens vigtigste pointer på skrift inkl. konkrete øvelser, så du kan arbejde videre med self-compassion derhjemme.
  • Du får adgang til lydfiler med guidede self-compassion meditationer, som du kan lytte til derhjemme.

Næste dato

Lørdag den 30. april 2016 kl. 10.00-15.30 i Roskilde/Trekroner

Praktisk

Begrænset deltagerantal – minimum 6 og max. 10 deltagere. En afslappet og tryg atmosfære i lyse, rolige lokaler, der ligger 2 minutter fra Trekroner station og med parkering lige udenfor.

Pris

750 kr. inkl. moms

Early-Bird pris: 600 kr. (Spar 20% ved tilmelding senest en måned før workshoppen)

Tilmelding

Send en mail til Natalina på mail@natalinakofoed.dk

Hvis du vil vide mere

Er du i tvivl om workshoppen er noget for dig eller har du andre spørgsmål, så er du meget velkommen til at ringe til Natalina på mobil 22 92 18 52 eller skrive til mail@natalinakofoed.dk

 

Hvad betyder Self-Compassion?

Self-compassion er hjertet i mindfulness og self-compassion teknikker hjælper os med at være venlige og omsorgsfulde over for os selv i stedet for at være kritiske og dømmende. Self-Compassion lærer os at føle os forbundet med andre når vi har det svært, i stedet for at føle os isolerede og alene. I modsætning til selvtillid handler Self-Compassion ikke om at vi skal være noget helt specielt eller bedre end andre mennesker. I stedet kommer vi at drage omsorg for os selv og opdage at vi alle går igennem svære tider i vores liv og at det er fuldkommen menneskeligt at blive ked af det og opleve livet som svært.

Forskningen taler sit tydelige sprog

Der er gennem de senere år lavet en lang række videnskabelige studier af effekten af self-compassion og resultaterne viser at self-compassion er en nærmest mirakuløs ingrediens, der gør os mere modstandsdygtige, når vi møder livets udfordringer.

En daglig self-compassion praksis er stærkt forbundet med oplevelsen af følelsesmæssig velvære, mindre stress, angst og depression, en bedre evne til at holde fast i sunde vaner som fx kost og motion og støtter os i at udvikle mere tilfredsstillende relationer til andre.

Mere om Self-Compassion

Hvad er Self-Compassion?

Hvad er Self-Compassion ikke?

De 3 elementer i Self-Compassion

 

Eller læs mere om forskningen i Self-Compassion på den amerikanske psykolog og ph.d. Kristin Neffs hjemmeside www.Self-Compassion.org og

Kristin Neff er den førende førende forsker inden for Self-Compasion og du kan tage hendes test her: Self CompassionTest

 

Udtalelser fra tidligere deltagere

 

Det har været så skønt og godt for mig at være her og fordybe mig. Meditationerne var fantastiske – dejligt at jeg nu kan lytte til dem derhjemme”

 

Det har været en spændende workshop. Jeg har fået mange selvindsigter.”

 

Det har været trygt at være med på workshoppen og har givet ro. Den kærlige åndedræts-meditation var utrolig dejlig”.

 

Om underviseren

_MG_3277Jeg hedder Natalina og jeg er erfaren mindfulness træner og stresscoach og har selv en mangeårig daglig meditationspraksis.

Min tilgang til mindfulness bygger på anerkendte mindfulness metoder med udgangspunkt i det veldokumenterede stressreduktionsprogram MBSR (Mindfulness Based Stress Reduction), der er udviklet af dr. Jon Kabat-Zinn, University of Massachusetts.

Jeg blev i 2015 uddannet Mindful Self-Compassion Teacher hos Kristin Neff og hendes kollega Chris Germer.

Jeg har en daglig meditations- og yoga praksis og deltager flere gange om året i meditations retreats i ind- og udland.

 

 

 

 

 

 

 

 

Fotograf: Mathilda Yokelin

 

A moment of self-compassion can

change your entire day.

A string of such moments can

change the course of your life

Christopher Germer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *